Jeg er uddannet kropsterapeut og registreret alternativ behandler (RAB godkendt)
Jeg er oprindelig uddannet lærer og senere supervisor og har over 20 års erfaring med vejledning af unge og voksne i uddannelse samt støtte og vejledning i at håndtere livet generelt.
Jeg har altid været optaget af at kunne hjælpe mennesker, der i forskellige livssituationer har haft brug for støtte.
Jeg har en fundamental tro på, at vi alle gør det bedste vi kan, altid! Og hvis vi ønsker forandringer i vores liv må vi først og fremmest acceptere os selv, præcist som vi er.
Det er mit ønske at være en hjælp og en støtte til dig, så du kan føle dig fri til at være dig.
Personligt

Jeg stiftede selv bekendtskab med kropsterapien efter en periode med stress, angst og efterfølgende depression.
Jeg mærkede to centrale ting, da jeg blev syg; Jeg kunne ikke trække vejret ned i maven, og jeg kunne ikke græde.
Jeg vidste, at det ikke var naturlige tilstande, og jeg følte en dyb længsel efter begge dele og indså, at jeg behøvede hjælp.
Jeg søgte professionel hjælp, blandt andet i form af kropsterapi. Her mærkede jeg, hvordan kroppen talte sit tydelige sprog, og jeg erfarede, at min krop, som følge af min psykiske tilstand, havde en masse spændinger og blokeringer, som jeg kun kunne komme i kontakt med via denne behandlingsform.
Det var helt afgørende for min helingsproces at få kontakt til kroppen på et dybt niveau og opleve kroppens sprog og sammenhæng med min mentale tilstand.
Jeg bruger selv kropsterapi for at holde mig ”på sporet af mig”. Det er vigtigt for mig som person og som behandler, at jeg har en god kontakt til mig selv, og at jeg prioriterer mig selv på den måde.
Jeg trækker i høj grad også på min øvrige faglige ballast i mit kropsterapeutiske virke
2024 Grundkursus i den psykosomatiske traumemodel – Institut for psykosomatik og følelsesforløsning
2024 Kursus i behandling af psoas, lyske, bækken og korsben – Center for kropskultur
2022 Kursus i Indre Barn samt Chok/traume behandling
2021/2022 Underviser på Totum – skolen for kropsterapi i Aarhus
2021 MediYoga instruktør
2020 Registreret Alternativ Behandler (RAB-godkendt)
2020 Anatomi, fysiologi og sygdomslære – Karsten Munk Akademiet
2020 Kropsterapeut – uddannet fra Totum i Aarhus
2019 Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR), Aarhus Universitet
2018 Børn og unge i sorg, Skyggebørn v/ Jes Dige
2016 Narrativ Supervisoruddannelse, DISPUK – Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation.
2015 Narrativ Samtalepraktiker, DISPUK – Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation
2014 KRAP kursus (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik) Psykolog Centret, Viborg
1998 Læreruddannelsen, VIA University College, Aarhus. Linjefag i Idræt og Religion