Om kropsterapi hos Mette
Nedenstående anmeldelser er inddelt i områderne kropsterapi og mediyoga

Kropsterapi
”Jeg kan virkelig varmt anbefale Mette Schmidt. Hendes behandlinger går lige ind og tager fat hvor det kan løsne og gøre godt. Hun er super kompetent og dygtig og man føler sig tryg hos Mette. Det var en dybdegående og fantastisk behandling jeg fik. Tak Mette” Ulla, selvstændig konsulent |
“Jeg har været til behandling hos Mette flere gange, og går hver gang derfra i bedre stand og med let sænkede skuldre. Mette er lyttende, nærværende og faglig dygtig, og formår at udføre en behagelig, men stadig virksom kropsbehandling. De bedste anbefalinger herfra.” Rasmus |
“Mit første møde med kropsterapi var i sig selv ret grænseoverskridende, lige indtil jeg mødte Mette. Hun er, med sit utrolig nærværende, empatisk, rummelige og positive væsen en sand fornøjelse at være i selskab med. – “Det klikkede bare”.. Hun har simpelthen en evne til at få én til at føle sig tryg, allerede efter de første 5 min. Hvordan hun så’n lige får “prikket” til de gemte/fastlåste oplevelser/muskler mv, skal jeg ikke lige kunne sige. Men effektiv, det har det i hvert fald været for mig!! Så jeg kan uden tøven give Mette Schmidt min aller bedste anbefalinger, hun hjalp mig videre og hun er fortsat stedet jeg vil søge hen når jeg lige skal “have forbindelsen igen”..!!” Jannie Østergaard |
”Mettes kropsterapeutiske tilgang og hendes måde at behandle mig og min krop på er meget professionel. Metoder og redskaber er så dybt integreret i hende at hun ER det hun gør. Hun mestrer den hårfine balance mellem på samme tid at være nysgerrig og udfordrende samt tillidsvækkende og beroligende – dette i en grad så det er fuldstændig trygt at ”overgive” sig til hende. Jeg kan på det varmeste anbefale behandlinger af Mette.” Lisbeth, psykolog |
”Når jeg møder Mette, er de første følelser der rammer mig, glæde og stor hjertevarme. Mette er så nærværende under behandlinger og hun formår gang på gang med rolig hånd, at hjælpe mig ind til det sted, der sådan har brug for at blive set. Det er i fuld tillid og tryghed, at jeg lægger mig på briksen hos Mette og jeg går altid derfra lidt mere bevidst end da jeg kom” Henriette, selvstændig |
”Jeg kan varmt anbefale at få en kropsbehandling af Mette. Hun er kompetent og dygtig – især fordi hun er så indfølende, rolig og rummende. Der er plads til alt hvad der nu kan finde på at dukke op af følelser og gammelt stof, når man giver sig til at bevæge og skubbe fastlåste og blokerede muskler og nervebaner. Det giver SÅ meget mening for mig at have kroppen med i mit arbejde med selvudvikling og jeg går altid fra en behandling af Mette med en følelse af at være blevet lettere, mere hel og klogere på mig selv.” Lene |
”Mine Totum kropsbehandlinger hos Mette har, siden november 2019 og indtil Corona lukkede landet, hjulpet mig med at få “ryddet op på pulterkammeret” og få lidt bedre styr på al den usikkerhed og angst, jeg gik og tumlede med. Hun har på sin helt egen blide og empatiske facon hjulpet mig til at se ind i nogle af de dybeste kroge af mit sind. Hendes ord og behandling fulgte mig langt ud over tiden på briksen, og gav stof til eftertanke. Jeg er blevet udfordret på krop og sjæl, og blevet meget klogere på substansen af det hængedynd, jeg sad fast i. Jeg har stadig et stykke vej at gå, men den del er jeg nødt til gå alene. Mette har vist mig vejen, og jeg er ikke bange for at jeg nok skal nå i mål. Jeg kan kun give hende mine allerbedste anbefalinger ” Dorte, pensioneret projektmedarbejder |
”Jeg vidste ikke meget om Totum kropsterapi inden behandlingen hos Mette, men havde læst lidt om det. Jeg må blankt erkende at det var en stor oplevelse fra jeg kom ind i lokalet hvor der var en dejlig form for ro. Mettes professionelle måde at være til stede på fra spørgsmålene og til selve behandlingen. Det var en skøn fornemmelse, hvor jeg følte mig tryg, afslappet og samtidig hårdt (på den gode måde) da der både arbejdes med det fysiske/psykiske. Så kan varmt anbefale Totum behandling hos Mette” Dorthe, specialist |
”Jeg havde en rigtig god oplevelse hos Mette. Mette er dygtig, grundig og omsorgsfuld. Jeg har før prøvet at få massage, men denne her behandling var helt anderledes pga den holistiske tilgang, hvor både krop og sind er i spil. Det er den bedste kropsterapeutiske behandling, jeg har prøvet. Jeg kommer helt sikkert igen.” Maria, gymnasielærer |
”Blev modtaget i flotte lokaler, god briks og blødt tæppe. Behandlingen var meget grundig, 1,5 time, hun gik meget i dybden og fandt mange ømme punkter, da jeg bl.a. har meget slidte hofter, og overvejer operation, desuden døjer jeg med øm ryg /l lænd. Hun “lærte ” mig at trække vejret dybt dvs. slappe af. Jeg har tidligere modtaget kiropraktor behandling og zoneterapi, men Mettes var fuldt på højde med disse !!!! Derfor min varmeste anbefaling.” Christian |
“Gode, sikre, bevidste og intuitive hænder, som gør rigtig godt. Kan stærkt anbefales til mange små og store “skavanker” og alment velvære”. Steffen, pensioneret lærer |
”Tak til Mette for nænsom, nærværende og effektiv forløsning af spændinger ” Annizette |
“Hos Mette er man i gode og kyndige hænder, der formår at løsne op i kroppens, undertiden uhensigtsmæssige reaktioner.“ Kirsten |
Træning og MediYoga

“For mig er det at starte dagen med kropsterapeutisk træning hos Mette, den bedste start på dagen, jeg kan ønske mig. Jeg elsker det fokus denne træningsform sætter på kroppens led, i stedet for kun at fokuserer på kroppens muskler. Det er så vigtige for et langt liv uden smerter. Og samtidig starter træningen et energiflow i kroppen, som gør mig glad og fyldt med overskud til resten af dagen. Det er så fedt, at mærke sin krop på denne måde. Mette er et skønt menneske og en super god underviser, som formår at få os alle på holdet til at føle os godt tilpas under træningen – også når det ind imellem gør virkelig nas. Tak for dig Mette, og for din kropsterapeutisk træning!! 5 stjerner herfra!! Man burde starte hver dag sådan!” |
“Mette kan med sin bløde stemme og fantastiske vejledning føre mig gennem en times wellness som gør at min krop stille og roligt heler op. Min smerte i min hofte er væk og jeg mærker en forbedring af mave problemer. Stort tak til dig Mette for at give mig ny energi.” |
”Det er en dejlig oplevelse at bruge 1 time på, at geare helt ned. Mette er supergod til, at guide os i Medi Yoga verden. Dejlig afslappet atmosfære og vi er ikke så mange på holdet, hvilket er et stort plus. Jeg kan helt klart anbefale Mette og hendes Medi Yoga hold. Åndedræt øvelser der får dig til at slappe af og geare ned.” |
”Jeg har nydt din MediYoga gennem efterår og vinter. Jeg synes at rummet vi er i og din evne til at skabe god stemning har dannet en fantastisk bund for MediYogaen, som jeg opfatter som en gave til min krop og mit sind. Jeg er altid gået glad hjem” |
“Jeg har deltaget i Mettes MediYoga kursus hen over vinteren. Det har været rigtig godt. Mette er en meget sympatisk person, som engagerer sig i det enkelte menneske. Der er plads til alle på kurset uanset niveau. Jeg har hen ad vinteren bemærket to positive forandringer. Det ene er at jeg sover bedre om natten. Vågner ikke så ofte og hvis det sker falder jeg hurtigt i søvn igen. Det andet er at min psoriasis har holdt sig meget mere i ro end det plejer på denne tid af året. En varm anbefaling herfra.” |